Københavns cykelborgmester: Giv pladsen tilbage til cyklerne

Der er kamp om pladserne i landets hovedstad. Og det kræver politisk mod at tage plads fra bilerne og give det til cyklisterne. Men resultatet er bedre byliv for alle, siger Københavns teknik- og miljøborgmester.

Ayfer BaykalCykelviden møder Ayfer Baykal på hendes kontor på Københavns Rådhus, 1. sal, værelse 36 med udsigt til Tivoli på modsatte side. Neden for hendes vinduer, på H.C. Andersens Boulevard, vrimler det med den trafikcocktail, København er blevet kendt for: Blandingen af cykler og biler.

Ayfer Baykal, 36 år gammel, er uddannet socialrådgiver. Siden 2010 valgt til Borgerrepræsentationen for SF og siden maj 2011 teknik- og miljøborgmester. Borgmestertitlen kom hurtigt og pludseligt, da SF’s tidligere teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard fra den ene dag til den anden trådte tilbage efter en tur på forsiden af Ekstra Bladet. Før Bo Asmus Kjeldgaard sad Klaus Bondam på posten, og han blev kendt både i København og internationalt for sit passionerede forhold til cykler. Ayfer Baykal har nu haft knap et år til at definere sin egen position på området:

Som teknik- og miljøborgmester er Ayfer Baykal øverste ansvarlige for Københavns cykelstrategi, et af de højest profilerede områder i den danske hovedstad. Både danske og internationale medier rapporterer ofte fra de københavnske cykelstier. Hver dag cykler 150.000 mennesker til arbejdspladser eller uddannelsessteder i København. Ud fra enhver målestok et ekstraordinært højt antal cyklister, også sammenlignet med metropoler, der er langt større end København.

På vej til interviewet med Ayfer Baykal har jeg netop læst dagens artikel i engelske The Times – Not only are the Danes good at TV drama, they know about bikes too. I den stort opsatte artikel fortæller Ayfer Baykal endnu engang et internationalt medie, hvordan det er lykkedes at få så mange mennesker ud af bilerne og op på cyklen. Engelske medier er vildt begejstrede over bl.a. DR’s tv-drama Forbrydelsen, der foregår på Københavns Rådhus og er blevet sendt på BBC. Nu bruger de Forbrydelsens popularitet til at fortælle om et andet københavnsk fænomen: Helt almindelige mennesker i helt almindeligt tøj, der i stor stil cykler til arbejde!

Ayfer Baykals pressechef, Morten Rixen, sætter sig også ved bordet for at lytte med. Jeg havde egentlig talt med pressechefen om at lægge interviewet på et tidspunkt, hvor der var afklaring omkring betalingsringen. Men her, tirsdag d. 7. februar, har regeringspartierne og Enhedslisten på ingen måde afklaret, hvordan ringen i praksis skal foldes ud:

Spørgsmålet er, om en del af pengene fra betalingsringen skal gå til de nye ”cykelsuperstier” , som lanceres med åbningen af Albertslund-ruten d. 14. april.

Baykal trækker stolen helt ind til bordet:
”Spørg løs”.

5 skarpe til cykelborgmesteren

  1. Ayfer Baykal, hvilken betydning får de nye cykelsuperstier for Københavns cykelpolitik?
     
    ”Bilisterne kan køre direkte fra omegnskommunerne ind til midten af byen. Cykelsuperstierne skal give cyklisterne den samme mulighed. Derfor er cykelsuperstierne en væsentlig del af Københavns cykelstrategi. Vi ved, at mange bilister vil vælge en anden transportform i forbindelse med betalingsringen, og her vil cyklen og cykelsuperstierne være et alternativ for mange.”
     
  2. Cykelsuperstierne består primært af en opgradering af forbindelsen mellem eksisterende cykelstier, men ind imellem kræver nye cykelstier ekstra plads. Har du nogen gode råd til politikere og embedsmænd i andre af landets kommuner, hvor man gerne vil udvikle cykelkulturen og infrastrukturen?
     
    ”Det er en politisk prioritering. Et spørgsmål om politisk vilje. Det er ikke noget, embedsmændene skal tage initiativ til. Embedsmændene skal nok sørge for at finde de bedste løsninger til at føre det ud i livet, men ideerne, prioriteringerne og visionerne skal komme fra politikerne.”
     
  3. Det lyder nemmere sagt end gjort. Hvad skal der til?
     
    ”Du kan ikke tænke dig til mere plads. Der er en vis mængde kvadratmeter, der skal fordeles til bedst mulig gavn for byens borgere. I København er vi gået imod den tendens, du ser i mange andre lande: Tendensen til, at bilerne automatisk skal have det meste af pladsen i hele byen. Men hvis du skal udvide cykelstierne kræver det, at du skærer i noget andet.”
     
  4. Hvor skærer man – helt konkret?
     
    ”Man må tage noget fra vejene for eksempel. Det kræver politisk vilje og mod. Her på rådhuset kigger vi på, hvor vi – helt konkret – kan tage noget af en vej eller en parkeringsplads og omdanne det til cykelsti. ”
     
  5. Men at tage fra vejene og give til cyklisterne udløser modstand?”
     
    Bilerne har igennem årene kapret en stor del af byens plads. Vi forsøger at genoprette en balance ved at give noget tilbage til fodgængerne og cyklisterne. Som vi har set på Nørrebrogade, fremkalder det protester. Indledningsvis. Men nu kan de fleste godt se fordelene. Det er jo ikke kun til gavn for cyklisterne, men for mennesker, byliv og butiksliv i det hele taget. Men der er modstand. Og den slags beslutninger kræver politisk mod.”

Efterfølgende blev betalingsringen helt droppet og erstattet af en kommission og en milliard. Cyklistforbundet opfordrer til, at en del af pengene bruges på cykelsuperstier


Læs mere:

Kommentarer

Én kommentar indtil videre. Comments are closed.
  1. Thomas Otzen,

    Det er dejligt at København har nogle politikere med mod og visioner til at gøre byen sundere og mere behagelig at færdes i.