Redegørelse om behovet for en mere cyklistvenlig færdselslov inden for Justitsministeriets område

Justisministerens redegørelse om behovet for at gøre færdselsloven mere cyklistvenlig berører følgende emner stillet af Dansk Cyklist Forbund:

  • Hastighedsgrænser i tættere bebygget område
  • Mulighed for at cyklister kan dreje til højre for rødt lys og køre lige- ud i T-kryds
  • Cykler skal flere steder tillades at køre mod ensretningen
  • Cyklister skal sikres bedre i forhold til lastbiler
  • Knallerter væk fra cykelstien
  • Politiet bør være mere åbent over for forsøg og ændringer

Der ud over er der knyttet en særlig kommentar til “borgernes mulighed for at kontrollere, om en cykel findes i registret over stjålne cykler”

Læs Justitsministerens redegørelse til Trafikudvalget (pdf 292 kb)

Kommentarer

4 kommentarer indtil videre. Comments are closed.
  1. Per Holm,

    Færdselsloven har enkelte fejl og mangler og ting der kunne gøres bedre men der er ikke ret mange af disse kalamiteter som ikke kan afhjælpes i den konkrete udformning af vejanlægget og brugen af vejafmærkningen.

    Alt det rigtigt interessante for cyklister og for DCF, og hvor mulighederne for forbedring ligger, er i de to bekendtgørelser 783 og 784 Bek. om hhv. Vejafmærkning og Anvendelse af Vejafmærkning som senest er rettet juli 2006. (Vejreglerne er sekundære og underordnet bekendtgørelserne)

    Forud for revisionen spurgte Justitsministeriet DCF om man havde nogle bemærkninger til disse og DCF havde i princippet frit valg på samtlige hylder til at lave uendelige forbedringer for både cyklister og andre trafikanter. DCF gad ikke engang så meget som svare på ministeriets skrivelse og ærligt talt, hvad f…. skal man så med DCF?

    Jeg redegjorde for dette forløb under beretningen på DCFs landsmøde i Odense samme efterår og begrundede dermed hvorfor beretningen burde forkastes idet hovedbestyrelsen havde forsømt de chance – som man kun får ca. hver 10. år – til at revidere de to allervigtigste dokumenter overhovedet for cyklister på dansk territorium.

    • Per Holm,

      Som mulig korrektion til nedenstående kommer jeg lige i tvivl om erindringen om hvilket ministerium som stod for revisionerne i 2006. I fl. § 95 fastsættes det pt. til Transportministeriet men om ressorten lå samme steds dengang er jeg ikke helt sikker på.

      Jeg husker at jeg inden jeg tog til landsmøde ringede dem op og fik oplyst at der ikke var indsendt noget høringssvar fra DCF.

  2. Flemming Møller,

    Per Holm har delvis ret i sine betragtninger, når det gælder den “rå” færdselslov. Den skal ikke udtale sig om detaljer.
    Men Transportministeriet afslører i sit svar, at det er Politiets og de lokale og nationale vejmyndigheder (altså Vejdirektoratet under Transportministeriet), der bestemmer, hvem der skal have fremkommelighed.
    Det siger ministeriet jo selv i sin redegørelse, når det gælder begrundelsen for IKKE at indføre et orienteringsstop for højresvingende lastbiler.
    Med andre ord vægter myndighederne (ihvertfald de nationale) motortrafikkens fremkommelighed højere end cyklisternes.
    Så stort set er de nationale myndigheders udsagn om at ville lette vilkårene for de svage trafikanter tom luft.

  3. Per Holm,

    Meget fornuftigt bemærket af Lars Barfoed at der ikke rigtig er noget i DCFs ønsker som involverer Færdselsloven. Alt hvad DCF har ønsket er noget som allerede er muligt og som allerhøjest kunne foranledige ændringer i vejreglerne eller Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning.

    Altså stor ståhej for ingenting.