Ny håndbog om cykelparkering

Cykelparkering er ikke et spørgsmål om at stille stativer op, der hvor der tilfældigvis er plads. Kommuner, bygherrer og rådgivere skal omformulere opgaven for at skabe pladser og gaderum, hvor cykelparkering fungerer som en integreret del af helheden.

Cykelparkering er det mest oversete led i cykeltrafikkens infrastruktur. Og alle kan få øje på problemerne med de kaotiske cykelparkeringsforhold. Derfor har Dansk Cyklist Forbund udgivet en Vejledning og Håndbog om Cykelparkering. Håndbogen er udarbejdet med Celis Consult som rådgiver.

I håndbogen flytter vi fokus fra problemerne til løsningerne. Så her står de fleste af svarene på, hvordan man indretter en cykelparkering, der virker.

Men vi har også undersøgt hvorfor det indtil nu har været så vanskeligt, at få løst problemet. Er cyklisterne dumme og tankeløse? Eller ligger hunden begravet et helt andet sted?

Københavns Kommunes seneste cykelregnskab viser, at to ud af tre cyklister er utilfredse med de muligheder, der er for at parkere cyklerne. Det betyder, at forventningerne til, at man kan komme af med sin cykel på en fornuftig måde er minimal blandt cyklisterne. Især hvis man kører til en S-togs- eller Metro-station.

Lad os se nærmere på Metrostationerne. Oprindelig var stationernes forpladser tænkt som åbne pladser fri for cykelparkering. Alle de dybe stationer er forsynet med underjordisk parkering, og det var her, man havde forestillet sig, at de cyklister, der skulle videre med Metroen, skulle parkere. Men det gør de ikke.

De underjordiske parkeringer er ikke synlige nok og de er alt for besværlige at anvende. Ramperne er for stejle og den køreskinne, cyklerne kan trækkes i er forkert placeret. Adgangen til den underjordiske cykelparkering via elevatorerne er for tidskrævende og omstændelig. Elevatorerne kører langsomt, er oftest optaget og vejen fra elevator til cykelparkering og tilbage igen er en omvej.

Hvis man vil vide lidt om, hvorfor cyklister parkerer som de gør, er Lergravsparkens Metrostation et godt eksempel. Stort set alle cyklerne her er parkeret ud fra den samme enkle logik. Cyklisterne orienterer sig efter hvad de kan se og hvor de skal hen. Og de parkerer på vej til målet, hvor det er nemt og hvor der er plads.

Hvis man med andre ord skal indrette en cykelparkering, der virker, skal den være synlig og overskuelig og placeres mellem de retninger, cyklerne kommer fra, og deres destination. Men det er ikke det, man har gjort. Da man opdagede at cyklerne begyndte at hobe sig op på forpladsen, begyndte man modstræbende at opstille stativer. Pladsen er imidlertid hverken udformet eller dimensioneret til cykelparkering i den målestok, der er nødvendig. Derfor har det fra starten set rodet og uoverskueligt ud. Alligevel har man opstillet flere stativer. Og flere endnu.

Når man stiller sig den opgave at forsøge at få plads til yderligere 30 stativer, uden at det ser for tåbeligt ud, så er den umulig at løse. Der er stadig for få stativer, og de stativer der er, tilgodeser ikke cyklisterne fra de forskellige retninger, de ankommer fra. Det er svært for en travl cyklist, der skal med Metroen, at få øje på, hvor de ledige pladser er. Derfor vil der altid stå cykler udenfor stativerne, både på forpladsen og udenfor. Det er en om´er!

Når der nu er en stor politiske bevågenhed både nationalt og lokalt for at få flere til at cykle, så er det ærgerligt at kommuner, bygherrer og deres rådgivere tager så lemfældigt og useriøst fat på opgaven. Placering og indretning af cykelparkering er en planlægningsopgave som alle andre. Der skjuler sig ikke noget mystisk eller uforudsigeligt i opgaven. Og cyklister er lige så logiske som andre mennesker.

Man må starte med at omdefinere opgaven. Ud fra en optælling ved spidsbelastning kan man få et indtryk af hvor mange cykler der aktuelt er behov for at gøre plads til. Derefter må man vurdere fra hvilke retninger cyklerne kommer og opstille en fordelingsnøgle på hovedretningerne.

Man skal se på pladsen som helhed og forestille sig hvordan det endelige resultat skal se ud, inden man gennemfører den første fase. Den går ud på at opstille det beregnede antal stativer ved de forskellige tilkørselsretninger på en måde, som er både æstetisk og funktionelt tilfredsstillende.

Derefter vil det vise sig om behovet er dækket. Ofte stiger behovet, når parkeringsforholdene forbedres. Derfor skal der gøres plads til udvidelser.

Man kan koge det hele ned til tre generelle retningslinjer:

- tag cykelparkeringen med i projekteringen fra begyndelse.
- gør plads til udvidelse
- tænk som cyklister: parkeringen skal placeres på vej til målet, synligt og være nem at bruge.

Hvis cykelparkeringen placeres og indrettes efter disse retningslinjer, vil cyklisterne ikke længere stille deres cykler uhensigtsmæssigt. Der vil måske være behov for en kort omstillingsperiode, hvor man som cyklist lige skal vænne sig til at forholdene er i orden og at der er pladser nok.

Med gode parkeringsforhold få vi flere til at cykle. Det betyder mindre trængsel, renere miljø og bedre sundhed. Og ved stationer og trafikterminaler har det særlig stor effekt. Hvis vi forbedrer parkeringsforholdene ved stationerne vil flere kombinere cykel og offentlig transport.

I byplanlægning arbejder man med et stationsnærhedsbegreb. F.eks. forventer man at folk der bor i 10 minutters afstand – svarende til 600 m – fra stationen gerne spadserer mellem hjem og station. Hvis cyklen inddrages vil nærhedsradiussen øges til 2400 m – en afstand man snildt tilbagelægger på cykel på 10 minutter. Man får altså et stationsnærhedsareal der er 16 gange så stort som det areal, der kun medregner den gående trafik. Dvs. 16 gange så mange mennesker bor i et område, hvor der er oplagte muligheder for at kombinere offentlig transport og cykling.

Det er derfor positivt at der i den nationale cykelstrategi (transportministeriet, maj 2007) er særligt fokus på cykelparkeringen ved de kollektive trafikknudepunkter. Her står, at ministeriet i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund vil udarbejde et idékatalog om cykelparkering ved de kollektive trafikknudepunkter. Det ser vi frem til.

Det er helt afgørende at cykelparkering ved stationer og trafikterminaler er i orden. Koblingen cykel-offentlig transport er én af de veje vi kan gå for at lette trængslen i byerne.

Cykelparkeringshåndbogen er støttet af Realdania, Nykredit, Grundejernes Investeringsfond og Københavns kommune og uddeles derfor gratis til alle interesserede.
Bestil den på 3338 2464 eller via mail ebl@dcf.dk

For yderligere information kontakt:

Dansk Cyklist Forbund
Erik Bølling-Ladegaard
Telefon: 3338 2464