Skadestuedata og cyklister

Der er store forskelle i Politiets dækningsgrad af personskader i vejtrafikulykker rundt om i landet. Forskellene skyldes primært, at ulykkernes alvorlighed er forskellig – især bilisters skadesgrad varierer. I Nord- og Vestjylland er der få personskader, men desværre er de ofte meget alvorlige. I tre bælter udgående fra København til Randers, Esbjerg og Gedser sker der mange lette personskader, men meget få dræbte.

Indledning
Trafitec har på Københavns Kommunes vegne indhentet oplysninger via Danmarks Statistik fra CPR-registreret, Ulykkesdatabanken og Landspatientregistret. Særkørslen har muliggjort en opgørelse af bopælskommune for dræbte og tilskadekomne vejtrafikulykker 2001-2004 i Danmark. Opgørelsen er foretaget på baggrund af kommunegrænser før Kommunalreformen.

Data består af den skadedes persons køn, alder, skadens type, det benyttede transportmiddel samt uheldssituation (eneeller flerpartsulykke). I det følgende vil en række oplysninger baseret på særkørslen blive vist.

Opgørelser for Danmark
Politiet rapporterede 18 procent af de personskader, der blev registreret på landets skadestuer, sygehuse og politistationer i 2001-2004. Politiet rapporterer alle dræbte. Mange af de skader, som Politiet ikke rapporterer, er ganske lette skader såsom mindre hudafskrabninger, mindre snitsår og ”blå mærker”. De ganske lette skader skal Politiet ikke rapportere. Tabel 1 viser, at dækningsgraden af personskader er lavest blandt cyklister og kun på 8 procent. Det er særligt cyklisters eneulykker, der ikke bliver registreret af Politiet. Varebilisters skader er formentligt behæftet med fejlregistrering, hvor skadestuerne registrerer varebilister som personbilister, hvilket medfører en høj dækningsgrad blandt varebilister.

Figur 1 viser, hvor mange skader, der sker blandt cyklister fordelt på køn og aldersgrupper samt Politiets dækningsgrad for disse skader. Der sker mange skader blandt cyklister i skolealderen.

Politiets dækningsgrad stiger med alderen. Det er der to årsager til. Blandt børn er der en større andel eneulykker. Og jo
ældre vi er, desto mere skrøbelige er vi, og det fører til mere alvorlige skader. Politiets dækningsgrad er højere blandt
kvinder end blandt mænd på cykel, hvilket muligvis skyldes, at kvinders skader på er mere alvorlige. På cykel har kvinder
flere skader end mænd i aldersgrupperne 18-24 år og 55-74 år.

Kommunale forskelle
Forskelle i politiets dækningsgrader, incidensrater, osv. mellem kommuner er store. Det, som er opgjort, er ikke politiets dækningsgrad af personskader i ulykker sket i kommunen, men i stedet dækningsgraden af personskader blandt kommunens befolkning sket i vejtrafikulykker i Danmark.

Politiets dækningsgrad af personskader i trafikulykker med alle trafikantgrupper varierer fra 7 procent blandt borgere i Vallensbæk Kommune til 49 procent i Arden Kommune. Af figur 2 kan erfares, at Politiets dækningsgrad er høj i Nord- og Vestjylland, men lav i tre bælter udgående fra København til Randers, Esbjerg og Gedser. Grunden til disse forskelle er især, at bilisters personskader varierer i alvorlighed. På landeveje og motortrafikveje er bilisters personskader ofte ganske alvorlige, som følge af høj hastighed i frontalkollisioner og mod faste genstande. I byen er skaderne lette som følge af lav hastighed, og på motorveje er der kun få ulykker med faste genstande og spøgelsesbilister.

Incidensraten, der er vist i figur 3, varierer også kraftigt fra 2,9 personskader pr. år pr. 1000 indbyggere i Marstal Kommune til 13,7 i Esbjerg Kommune. Incidensraten er oftest høj i kommuner, hvor Politiets dækningsgrad er lav. I Nord- og Vestjylland er de få personskader ofte alvorlige, mens de mange personskader i fx Hovedstadsområdet oftest er meget lette.

Cyklister udgør en ganske stor andel af de trafikanter, som kommer til skade i trafikken. Dog er der store forskelle mellem kommuner, fx er det 8 procent af personskaderne blandt borgere i Nørager Kommune, som er sket på cykel, mens den tilsvarende andel er 62 procent på Fanø. Figur 4 viser cyklisternes andel af personskaderne i kommunerne. Der er formentligt en tæt sammenhæng mellem hvor ofte borgerne cykler og hvor stor en andel, som cyklister udgør af alle personskader.

Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til:

Søren Underlien Jensen
Trafitec
suj@trafitec.dk