Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København

Cykelstier er nødvendige for at københavnerne tør cykle. De mange cykelstier har gjort det mere trygt at cykle i København, men cyklisterne skal stadig passe på i krydsene. Kommunen skal også fortsætte arbejdet med at foretage forbedringer i krydsene, specielt de signalregulerede. Det er konklusionen i en ny undersøgelse, som Vej- og Park i Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemført med hjælp fra konsulentfirmaet Trafitec. Et andet væsentligt resultat af denne undersøgelse er, at nye cykelstier giver et trafikspring for cykeltrafikken, hvilket viser at københavnerne sætter pris på cykelstierne.

Den omfattende undersøgelse giver mere præcis viden om, hvordan cykelstier og cykelbaner bidrager til cyklisternes tryghed og sikkerhed. Over 500 anlægsprojekter anlagt i årene 1976-2004, ca. 6800 trafikuheld og ca. 500 tællinger indgår i undersøgelsen, som også tager højde for den generelle trafikudvikling og udviklingen i antallet af trafikuheld. Tryghedsdelen blev baseret på stopinterviews af godt 1.000 cyklister.

Hovedresultater fra undersøgelsen af vejstrækninger, hvor der er anlagt cykelstier, er:

  • Cykeltrafikken er steget ca. 20 %, mens biltrafikken er faldet ca. 10 % som følge af etablering af cykelsti
  • Trafiksikkerheden er forbedret på strækningerne mellem krydsene. Her er personskaderne faldet med 4 % og antallet af uheld er faldet med 10 %, som følge af at der er lavet cykelstier
  • I vejkryds er trafiksikkerheden derimod forværret, idet der er sket en stigning af uheld og personskader på 18 %
  • Samlet for kryds og strækninger betyder det, at cykelstier har medført en samlet stigning i uheld og personskader på 9-10 %
  • Cykelstier er gode for cyklisternes tryghed
  • Blå cykelfelter har en positiv effekt på sikkerheden, men kun hvis der kun er ét blåt felt i krydset

Undersøgelsen er speciel ved, at trafiksikkerheden ikke kun gøres op for cyklisterne,men også for fodgængere og bilister. Endvidere er kryds og strækninger undersøgt hver for sig.

Sikkerhed af cykelstier
Anlæg af cykelstier har både positive og negative sikkerhedsmæssige effekter. På strækninger mellem kryds har cykelstier således medført svage fald i antallet af samtlige uheld og personskader på hhv. 10 og 4 procent. I kryds derimod, er antallet af uheld og personskader steget signifikant med 18 procent. Der er uden tvivl sket en forværring af trafiksikkerheden i kryds efter anlæg af cykelstier. For strækninger og kryds under ét er der sket en stigning i uheld og personskader på 9-10 procent.

Sikkerhedseffekter for de enkelte anlægsprojekter er forskellige. Baggrunden er, at uheldsbilledet og udformningen af strækninger og kryds er forskellige – afhængigt af stedet. Nogle vej- og krydsudformninger med cykelstier er sikrere end andre.

Stigningen i personskader ved anlæg af cykelstier opstår, fordi der sker flere personskader blandt fodgængere, cyklister og knallertkørere i kryds. Stigningerne er på hhv. 28, 22 og 37 procent for disse tre trafikantgrupper.

Uheldsbilledet eller sammensætningen af uheld på uheldssituationer er ændret meget markant efter anlæg af cykelstier. Der er store ændringer i diverse uheldssituationer med både fald og stigninger.

Anlæg af cykelstier har medført tre væsentlige sikkerhedsmæssige gevinster, nemlig færre uheld med biler, der trængte eller påkørte cyklister bagfra, færre uheld med venstresvingende cyklister, og færre uheld, hvor cyklister påkørte en parkeret bil.

Disse gevinster mere end opvejes af nye sikkerhedsmæssige problemer, nemlig flere uheld med cyklister, der påkørte andre cyklister ofte i forbindelse med overhalinger, flere uheld med højresvingende biler, flere uheld, hvor venstresvingende biler påkørte cyklister, samt flere uheld mellem cyklister og fodgængere og ud- og indstigende buspassagerer.

Parkeringsforhold og cykelstier
Indførsel af parkeringsforbud i forbindelse med anlæg af cykelstier er en af de væsentligste årsager til, at nye cykelstier alt i alt har medført flere uheld og personskader. Forbud mod parkering på vejen med cykelsti medfører, at biler bliver parkeret på sidevejene, hvilket fører til øget svingtrafik – derfor flere ulykker med svingende bilister. Anlæg af cykelstier og parkeringsforbud har medført en stigning i uheld og personskader i kryds på hhv. 42 og 52 procent, mens anlæg af cykelstier og tilladt parkering også medførte stigninger i uheld og personskader men kun på hhv. 13 og 15 procent.

Parkeringsforholdene har således stor betydning for uheldstallet særligt i vigepligtsregulerede kryds. Strækninger med parkeringsforbud mellem kryds i undersøgelsen er ca. 80-90 meter lange med plads til samlet 15-20 parkerede biler i de to vejsider. Grundet en stor udskiftning i de parkerede biler medfører et parkeringsforbud typisk 100-200 parkerende biler ind på en sidevej. Svingtrafikken i kryds med mindre sideveje stiger ofte med 25-50 procent ved sådanne parkeringsforbud.

På strækninger med parkeringsforbud steg antallet af uheld med 24 procent, mens uheldstallet faldt 14 procent på strækninger med tilladt parkering. Dog synes parkeringsforholdene ikke at påvirke antallet af personskader på strækninger, da disse faldt i antal med 9 og 8 procent hhv. ved parkeringsforbud og tilladt parkering. Med tilladt parkering fås færre parkeringsuheld, bagendekollisioner og fodgængeruheld på strækninger. Ulovligt parkerede biler medfører tit flere uheld end lovligt parkerede biler. Bredden af køresporene indsnævres med tilladt parkering, hvilket fører til sikkerhedsgevinster for krydsende fodgængere.

Afkortet eller fremført cykelsti
I 4-benede signalregulerede kryds er det fundet, at antallet af uheld fra tilfarter med afkortet cykelsti faldt 30 procent, mens antallet af personskader steg 19 procent. Med anlæg af afkortet cykelsti forekom der en forbedring af bilisters sikkerhed, mens cyklisters og især fodgængeres sikkerhed blev forværret.

Uheldstallet for tilfarter med fremført cykelsti steg med 25 procent, mens antallet af personskader kun steg med 9 procent. Stigningen i uheld skyldes primært flere materielskadeuheld kun med biler involveret samt højresvingsuheld. Uheldstallet for tilfarter med fremført cykelsti uden svingbaner for biltrafikken steg 68 procent i uheld og 67 procent i personskader, mens tallene for tilfarter med svingbaner var en stigning på 15 procent i uheld og et fald på 5 procent i personskader.

En sammenligning viser, at tilfarter med fremført cykelsti uden svingbaner for biltrafikken er det design, som sikkerhedsmæssigt fungerer dårligst. Afkortede cykelstier og fremførte cykelstier med svingbane(r) for biltrafikken er sikkerhedsmæssigt lige gode samlet set, dog med den forskel, at fremførte cykelstier fungerer sikkerhedsmæssigt bedst for fodgængere og cyklister, mens afkortede cykelstier fungerer sikkerhedsmæssigt bedst for bilister.

Sikkerhed af cykelbaner
Anlæg af cykelbaner har resulteret i en samlet stigning på 5 procent i uheld og 15 procent flere personskader. Disse stigninger er ikke statistisk signifikante. Den forværrede trafiksikkerhed skyldes både stigninger i kryds og på strækninger. Stigningerne forekom især blandt cyklister og knallertkørere, hvor stigningen i personskader er på 49 procent.

Anlæg af cykelbaner har en markant anderledes påvirkning af uheldsbilledet end cykelstier. Anlæg af cykelbaner medførte tilsyneladende ikke markante fald i uheld med ligeudkørende bil mod cykel/knallert med samme kurs, og uheld med venstresvingende cykel/knallert mod anden trafikant. Omvendt medførte anlæg af cykelbaner tilsyneladende heller ikke markante stigninger i uheld mellem cykel/knallert mod fodgænger, og uheld med venstresvingende bil mod cykel/knallert.

Der er dog ligheder. Antallet af uheld med højresvingende biler steg 73 procent ved anlæg af cykelbaner. Endelig skete der også en markant stigning i uheld med ligeudkørende cyklister mod cyklister med samme kurs ved anlæg af cykelbaner.

Sikkerhed af blå cykelfelter
I kryds, hvor der kun blev afmærket ét blåt cykelfelt, faldt antallet af uheld 13 procent, mens der i kryds med to og fire blå cykelfelter forekom stigninger på hhv. 23 og 61 procent. Tilsvarende ændringer i antallet af personskader er for ét, to og fire blå cykelfelter hhv. et fald på 22 procent og stigninger på 37 og 138 procent. En speciel udgave af to blå felter er vinkelrette felter i trebenede kryds. Her faldt antallet af uheld og personskader med hhv. 37 og 69 procent.

Der er således en klar sammenhæng mellem antal afmærkede blå cykelfelter og sikkerhedseffekten på cykel-/knallertuheld og biluheld. Jo flere blå cykelfelter, desto ringere sikkerhedseffekt for disse to typer af uheld. Antallet af ben i krydset har også betydning for sikkerhedseffekten af blå cykelfelter. Jo flere ben krydset har, desto ringere er den sikkerhedsmæssige effekt af de blå cykelfelter uanset antallet af afmærkede blå cykelfelter og krydsets størrelse. Krydsets størrelse og mængden af indkørende biltrafik har også en betydning. Sikkerhedseffekten bliver bedre, jo mindre krydset er, når der er afmærket ét blåt cykelfelt eller to vinkelrette blå cykelfelter.

I kryds med ét blåt cykelfelt har afmærkning af cykelfeltet en særlig stor gavnlig sikkerhedsmæssig virkning for cyklister og knallertkørere og for fodgængere i fodgængerfeltet umiddelbart ved siden af det blå cykelfelt. For disse trafikanter falderantallet af uheld og personskader med hhv. 37 og 44 procent. Der forekom bl.a. et fald på 52 procent i højresvingsuheld blandt disse ”påvirkelige uheld”.

Signalværdien, som ét blåt cykelfelt i krydset giver trafikanterne, resulterer altså i en sikkerhedsmæssig gevinst. Denne signalværdi får stadig større betydning for uheldstallet, desto mindre krydset er, og jo større fokus trafikanterne har på de konflikter, som det blå cykelfelt søger at advare om. Det samme gør sig gældende, når der er to vinkelrette blå cykelfelter.

I kryds med to parallelle eller fire blå cykelfelter synes signalværdien at gå tabt. Her kører cyklister og bilister i større udstrækning over for rødt efter afmærkning af blå cykelfelter, og der forekommer oftere bagendekollisioner mellem bilister.

Sikkerhed af overkørsler
Anlæg af overkørsler har medført et svagt fald i antallet af uheld på 5 procent (der dog ikke kan påvises statistisk). Antallet af uheld mellem fodgængere og motorkøretøjer falder signifikant med 54 procent ved anlæg af overkørsler. Uheld med cyklister og knallertkørere falder svagt med 12 procent, mens uheld udelukkende med motorkøretøjer stiger svagt med 11 procent.

I trebenede kryds er antallet af uheld steget svagt med 10 procent, mens uheldstallet i kryds med fire ben er faldet svagt med 18 procent. Sikkerhedseffekten er mere gunstig i firebenede kryds end i kryds med tre ben for alle typer af uheld; fodgængeruheld, cykel-/ knallertuheld og biluheld.

Intet tyder på, at typen af overkørsel har betydning for sikkerhedseffekten. Fortovsoverkørsler, hvor fortovet på den overordnede vej er ført hen over sidevejens tilslutning, har en lige så gunstig sikkerhedseffekt som cykelstioverkørsler, hvor både fortov og cykelsti er ført hen over sidevejens tilslutning.

Anlæg af overkørsler medfører tydelige effekter på tre situationer af uheld. Uheld med venstresvingende bil mod bil stiger med 70 procent, mens uheld med venstresvingende bil mod fodgænger/cykel/knallert og uheld med fodgængere uden svingende køretøjer falder signifikant med hhv. 49 og 51 procent.

I undersøgelsen af cykelstier kan anlæg af overkørsler indirekte vurderes ved at sammenligne effekter af anlæg af hhv. gennemført (med overkørsel) og afbrudt (uden overkørsel) cykelsti i vigepligtsregulerede kryds. Anlæg af gennemført cykelsti gav stigninger på 30 og 81 procent i hhv. uheld og personskader i trebenede kryds, mens tallene ved afbrudt cykelsti var stigninger på hhv. 34 og 343 procent. I firebenede kryds var antallet af uheld uændret ved anlæg af gennemført cykelsti, mens uheldstallet steg med 92 procent med afbrudt cykelsti. Tager man højde for parkeringsforhold og bredden af sidevejen kan man sige, at gennemført cykelsti (anlæg af overkørsel) er sikrere end afbrudt cykelsti både i tre- og firebenede vigepligtsregulerede kryds.

Trafikale effekter
Anlæg af cykelstier har medført en stigning i cykel- /knallerttrafikken på 18-20 procent og et fald i biltrafikken på 9-10 procent på de veje, hvor der er anlagt cykelstier. En betydelig andel af de trafikale effekter opstår allerede under anlægsperioden, dog øges effekterne efter anlægsarbejderne er færdige.

Anlæg af cykelbaner har medført en stigning i cykel-/knallerttrafik på 5-7 procent og en uændret mængde af biltrafik på de veje, hvor cykelbanerne er anlagt. Effekterne for cykelbaner er ikke statistisk signifikante. Over 95 procent af cykel- /knallerttrafikken er cyklister. De anførte effekter gælder således for cykeltrafikken, men det er uvist, om de også gælder særskilt for knallerttrafikken.

Cyklisters tryghed
Cyklister føler sig mest trygge på veje med cykelstier og mest utrygge på veje med blandet trafik. Figuren viser, at forholdene i blandet trafik er betydeligt mere utrygge end forholdene på cykelstier eller cykelbaner. Cykelbaner er en middelvare noget mere utrygge end cykelstier, men væsentligt mere trygge og tilfredsstillende end blandet trafik. I øvrigt medfører øget biltrafik, at cyklisterne bliver mere utrygge.

Cyklisterne føler sig mest trygge i signalregulerede kryds med blåt cykelfelt, mens udformningen af cykelfaciliteten umiddelbart før krydset lidt overraskende ikke ser ud til at have en nævneværdig betydning. Det kan måske skyldes, at cyklisterne allerede 10 meter efter krydset har glemt, hvordan forholdene var umiddelbart før krydset. Der er derfor intet som tyder på, at de tre udformninger – fremført cykelsti, afkortet cykelsti og smal cykelbane – opfattes væsentligt forskelligt med hensyn til cyklisters tryghed og tilfredshed. Det ser ud til, at det er forholdene inde i selve krydset, som udløser forskellene i cyklisters opfattelse. Et blåt cykelfelt gør cyklister mere trygge og tilfredse, mens øget biltrafik og krydsstørrelse medfører mere utrygge og utilfredse cyklister.

62 procent af cyklisterne har i den aktuelle tryghedsundersøgelse svaret, at de generelt føler sig trygge i den københavnske trafik. Det ligger tæt på resultatet af Københavns Kommunes Cykelregnskab fra 2004, hvor 58 procent af cyklisterne sagde, at de føler sig trygge, når de cykler i København. Disse tal kan sammenholdes med, at 87 procent af cyklisterne er trygge på strækninger med cykelstier og 86 procent er trygge i kryds med fremført cykelsti med blåt cykelfelt.

Hovedresultater og hvad kommunen kan gøre
Cyklisterne er mest trygge på cykelstier og mest utrygge i blandet trafik. Cykelbaner er en middelvare. I kryds er det forholdene inde i selve krydset, der synes at være af betydning for cyklisters tryghed. Her øger et blåt cykelfelt trygheden blandt cyklister, mens mere biltrafik og større krydsareal øger utrygheden.

Samlet set har de anlagte cykelstier og cykelbaner medført positive trafikale og tryghedsmæssige effekter, men negative sikkerhedsmæssige effekter. De store trafikale virkninger ved anlæg af cykelstier – flere cyklister og færre bilister vil uden tvivl medføre sundhedsmæssige gevinster i form af øget fysisk aktivitet, og disse gevinster er meget, meget større end de sundhedsmæssige tab, der følger af en lidt ringere trafiksikkerhed.

Det er muligt at reducere den forværring af trafiksikkerheden for alle trafikarter under ét som undersøgelsen har vist for cykelstier og især cykelbaner. Ja måske kan sikkerheden ligefrem forbedres, idet sikkerhedseffekter afhænger betydeligt af en række design og reguleringsmæssige forhold. Anbefalinger til et sikkert anlæg af cykelstier er:

  • At undgå større indskrænkninger af mulighederne for parkering af biler,
  • At undgå tilfarter uden svingbaner i lyskryds,
  • At afmærke ét og kun ét blåt cykelfelt i lyskryds,
  • At gennemføre cykelstier som overkørsler i vigepligtsregulerede kryds, og
  • At begrænse brugen af cykelbaner.

Det skal bemærkes, at der på vejene, hvor der er anlagt cykelstier i København, kun meget få steder var gjort brug af blå cykelfelter, tilbagetrukne stopstreger og før-grønt for cyklister i undersøgelsens efterperiode. Større brug af sådanne tiltag vil højest sandsynligt have forbedret trafiksikkerheden ved etablering af nye cykelstier. Vej & Park har netop gennemgået alle kryds for at finde ud af, hvor der mangler tilbagetrukne stopstreger for biler, en foranstaltning der forventes at forbedre cyklisternes sikkerhed.

Dele af cykelstinettet bør have et eftersyn, hvilket også fremgår af Cykelstiprioriteringsplan 2006-2016, og strækninger og kryds må ses under ét når, cyklisternes forhold skal forbedres. Også bilisternes og fodgængernes sikkerhed bør i højere grad inddrages. I praksis må der selvfølgelig tages en lang række lokale hensyn, når det vurderes om en eksisterende løsning er hensigtsmæssig eller ej.

Tryghed, sikkerhed og fremkommelighed på strækninger og i kryds indgår alle i overvejelserne om Københavns fremtidige designpraksis for cykelstier mv., da de alle tre er væsentlige for cyklisternes transportkvalitet. Vej & Park prøver derfor at finde en tryg, sikker og fremkommelig udformning af cykelstier i kryds. Løsningen ser ud til at kunne være en afkortet cykelsti med en smal cykelbane de sidste 15-20 m frem til krydset. Cykelbanen er ca. 1,5 m bred og har også den fordel, at den kan kombineres med tilbagetrukken stopstreg for bilerne og evt. et blåt cykelfelt. Løsningen findes i dag et par steder i Københavns Kommune og bruges ofte på Frederiksberg.

Hvert år beslutter Teknik- og Miljøudvalget, hvor og hvordan, der skal investeres i bedre trafiksikkerhed på de Københavnske veje. I de tilfælde, hvor gennemgangen viser, at der kan opnås en konkret forbedring af trafiksikkerheden for cyklister, vil forvaltningen holde dette op mod andre forbedringer for trafiksikkerheden – ud fra en vurdering af, hvor der opnås mest forbedring for pengene. I Budgetaftalen for 2006 er der afsat 33 mio. kr. til forbedring af cyklisternes forhold. I den forbindelse gennemføres en række forsøg med mere utraditionelle løsninger, bl.a. det såkaldte ”hollandske udtræk” (hvor cyklisterne holder foran bilernes stopstreg) i kryds. I 2007-2009 bliver der særligt fokus på cyklernes forhold, idet der i det seneste budgetforlig for perioden 2007-2009, er afsat 3 gange 25 mio. kr. til bedre forhold for Københavns cyklister.

Kilder
Undersøgelserne findes i tre rapporter: ”Effekter af cykelstier og cykelbaner”, ”Effekter af overkørsler og blå cykelfelter” og ”Cyklisters oplevede tryghed og tilfredshed”. Disse rapporter er tilgængelige på www.vejpark.kk.dk, www.trafitec.dk og på www.cykelviden.dk.

Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til:

Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk
Claus Rosenkilde, Vej & Park, Københavns Kommune, claros@tmf.kk.dk
Niels Jensen, Vej & Park, Københavns Kommune, niejen@tmf.kk.dk