Cykling og samfundsøkonomi på kommunalt niveau

Samfundsøkonomisk er det en særdeles god forretning at investere i cykeltrafik. Således konkluderede Det Økologiske Råds rapport “Cykling, motion, miljø og sundhed”, som nærmere omtalt i Cykelviden 7 fra april 2005. Men hvordan tager tingene sig ud fra en kommunal synsvinkel? Er det også god økonomi for kommunen at investere i cykeltrafik?

Århus Kommune som case
Dette spørgsmål blev søgt belyst med Århus som case. Anledning var et debatmøde om det nye forslag til cykelhandlingsplan for Århus kommune.

På trafiksikkerhedsområdet har det længe været drøftet, om kommunernes incitament for at spare ulykker var tilstrækkeligt. Trafikofrene behandles f.eks. på sygehusene, som ikke er en kommunal opgave, og besparelserne vil derfor heller ikke komme kommunerne til del.

Analyser viser dog, at en del af de følgeudgifter, trafikulykkerne har, faktisk belaster de kommunale kasser. Det gælder f.eks. hjemmepleje, og viser, at kommunerne – om end på lidt længere sigt – faktisk høster besparelser her ved at reducere ulykkestallet.

Nye forhold efter kommunalreformen
Sundhedsmæssigt kan man gøre sig tilsvarende overvejelser. Mere cykling kan dokumenteret reducere forekomsten af hjerte- /karsygdomme, aldersdiabetes, knogleskørhed og visse kræftformer. Der er desuden vist en positiv sammenhæng mellem motion og selvværd.

Sygdommene vil i mange tilfælde have et langtidsaspekt, og dermed kunne belaste kommunens udgifter. Men som noget nyt vil også den kortsigtede behandling af sygdommene komme til at koste kommunen penge.

Som led i kommunalreformen er det således aftalt, at kommunen skal betale 30% af udgifterne til lægebesøg og op til 30% af udgifterne ved indlæggelser. Kortvarige indlæggelser tæller de fulde 30%, mens kommunen slipper billigere ved langtidsbehandlinger.

Hvorom alting er, er der dermed et yderligere incitament for kommunerne til at få borgerne til at cykle mere. For Århus’ vedkommende kan man skønsmæssigt beregne, at besparelserne på hospitals- og lægeudgifter vil være 22 mio. kr. pr. år, hvilket er mere end den forudsatte mer-investering i cykeltrafik på 15 mio. kr. i en 12-års periode.

Også på kommunalt niveau kan alene penge-besparelserne i sundhed betale for de øgede cykelinvesteringer.

Afledte effekter af mere cykling, der angår de offentlige kasser, er mindskede billetindtægter fra den kollektive trafik og mindre afgifter til staten fra biltrafikken. Det sidste er selvsagt ikke et kommunalt problem, mens den kollektive trafik slår igennem i forhold til kommunen næsten 100%, idet man må forvente at det er busser mere end tog, der fravælges.

Konklusionen er, at der er visse forskelle på en kommunal og en overordnet synsvinkel på cykling og samfundsøkonomi, men at hovedkonklusionen ikke ændres:

Det er en overordentlig god forretning at satse på cykeltrafik.

Alene de forventede besparelser til sygdomsbehandling kan betale investeringerne, men overordnet set er det udsigten til flere glade og sunde borgere i kommunen, der giver det største positive bidrag til regnestykket.

Af Thomas Krag
Thomas Krag Mobility Advice