Cykelregnskab 2002

For tredje gang laver Københavns kommune et cykelregnskab. Det viser blandt andet, at cyklisterne har bemærket, at vedligeholdelsen af cykelstierne er blevet forbedret.

Cykelregnskabet er både cyklisternes og Københavns Kommunes regnskab over indsatsen på cykelområdet. Cyklisternes del af regnskabet består af en spørgeundersøgelse, hvor Københavns cyklister beskriver, hvordan de synes, det er at cykle i byen. Kommunen bidrager med en række nøgletal, der beskriver forhold, som er vigtige for cyklisterne. Endvidere angiver måltallene, hvordan det går med at opfylde målsætningerne i Cykelpolitik. Cykelregnskabet informerer også om kommunens aktuelle planer og initiativer på cykelområdet. Cykelregnskabet dækker en toårig periode.

Det mener cyklisterne
Den første del af Cykelregnskabet præsenterer cyklisternes holdninger og meninger, der som tidligere er målt ved hjælp af en interviewundersøgelse. Cyklisternes vurdering omsættes til et pointsystem, som bygger på 10 små cyklister – jo flere cyklister, jo bedre! Sammenholdt med det foregående Cykelregnskab er der sket nogle forskydninger. Her ses antallet af “små cyklister” i 2002:

  • København som cykelby: 8 Uændret vurdering
  • Cyklisternes tryghed: 6 Uændret vurdering
  • Cykelstiernes mængde og bredde: 5 Lavere vurdering
  • Vedligeholdelse af cykelstier: 5 Højere vurdering
  • Vedligeholdelse af veje: 3 Højere vurdering
  • Mulighed for at kombinere cykel og offentlig transport: 5 Uændret vurdering
  • Cykelparkering: 3 Lavere vurdering
  • Kommunens information om trafikplanlægning: 4 Højere vurdering

Nøgletal
Cykelregnskabet indeholder også en række nøgletal, som er udpeget som vigtige af cyklisterne i forbindelse med det første Cykelregnskab. Nogle få nøgletal er gået ud i tidens løb, mens enkelte nye er kommet til.

  • Cykeltrafikken er steget med 6%, så der nu cykles 1 mio. km i København hver dag.
  • Biltrafikken er kun steget med 1%.
  • Længden af cykelstier er steget med 16 km til 323 km.
  • Længden af cykelbaner er steget med 2 km til 12 km.
  • Længden af grønne cykelruter er steget med 1 km til 32 km.
  • Til vedligeholdelse af cykelstier blev der i 2000 brugt 9,1 mio. kr., mens der i 2002 kun er brugt 6,8 mio. kr.
  • Alvorligt tilskadekomne cyklister er steget med 4, så der i 2002 kom 172 cyklister alvorligt til skade.
  • Lyskryds med tiltag for cyklister er øget fra 28% af krydsene til 36% af krydsene i 2002.

Cykelpolitiske måltal
Som noget nyt i dette Cykelregnskab er der fem måltal, der direkte forholder sig til målsætningerne i Cykelpolitik 2002- 2012. Disse måltal beskriver, hvorledes det går med at realisere målene i Cykelpolitikken:

  • Andelen, der cykler til arbejdspladser i København er nu 32%. Dette er et svagt fald i forhold til sidste Cykelregnskab. Målsætningen er, at 40% skal cykle på arbejde i 2012.
  • Cyklisternes risiko er nu 0,46 alvorligt tilskadekomne pr. 1 mio. cykelkilometer. Udviklingen gennem 1990′erne, hvor cyklisternes risiko allerede er blevet halveret én gang, fortsætter med et svagt fald (4%). Målet er en 50% reduktion i 2012.
  • 56% af cyklisterne føler sig trygge på cykel i Københavns trafik. Der har ikke i de sidste par år kunnet spores en udvikling i den rigtige retning. Der arbejdes frem mod, at hele 80% skal føle sig trygge i 2012.
  • Cyklisternes rejsehastighed på ture over 5 km skal forbedres med 10% inden 2012. Denne målsætning kan ikke evalueres endnu, da der først skal udarbejdes en målemetode.
  • Målsætningen om, at max. 5% af cykelstistrækningerne har utilfredsstillende belægning, er nået i 2002.