Ældre cyklisters behov og adfærd

Danmark TransportForskning har undersøgt ældre cyklister trafikale situation i Holbæk og Kalundborg. Blandt andet er der spurgt til cyklisternes tryghed, og ikke overraskende vil de helst cykle hvor der er cykelstier. Ældre kan også finde på at cykle mod ensretning og en sjælden gang over for rødt. De kører ikke med hjelm.

Ældre (70 år eller der over) cyklisters trafikale situation i byområder belyses i projektet dels på basis af resultater fra en spørgeskema undersøgelse, dels ved hjælp resultater af kvalitative interviews. Resultaterne omhandler de ældre trafikanters risikoopfattelse, risikobevidsthed, kendskab til regler og brug af tiltag, dels i forbindelse med konkrete lokaliteter, dels hvordan risikoopfattelse generelt påvirker de ældres mobilitet. De ældres adfærd og risikooplevelse sættes i relation til de tilsvarende forhold hos en kontrolgruppe af 40-50 årige trafikanter.

Undersøgelsen fandt sted i to byer, Holbæk og Kalundborg. Disse to byer blev valgt ud fra deres lighed i fysisk placering og funktion som middelstore provinsbyer samt deres forskellighed i uheldsrate, bystruktur samt gennemførte sikkerhedsmæssige foranstaltninger. De kvalitative interviews blev gennemført med personer i alderen 75-84 år, der havde svaret på spørgeskemaet, og hvorom det fremgik, at de kom ud at gå mindst én gang om ugen.

Undersøgelsen – der i sin helhed foruden ældre cyklister også omhandler ældre fodgængere – er gennemført på Danmarks TransportForskning i løbet af årene 1999-2003.

Spørgeskemaet
Spørgeskemaet indeholdt oplysninger om det at færdes til fods og på cykel og forskellige generelle forhold i forbindelse hermed, såsom krav til infrastrukturenoplevelse af farlige situationer, rutevalg samt adfærd i konkrete situationer, der kan være forbundet med risiko.

Skemaet indeholdt desuden spørgsmål om daglig aktivitet som trafikant, både som fodgænger, cyklist og bilist samt om, hvorvidt personerne havde været involveret i færdselsuheld som fodgænger og cyklist indenfor de sidste 5 år. Der blev desuden stillet spørgsmål om forholdene på to konkrete veje i centrum af de to byer, for hermed at kunne relatere svarene til de faktiske forhold i de to byer. Endelig indeholdt skemaet personlige oplysninger om køn, alder, fysisk helbredstilstand samt kørekort.

Deltagere
Målet var at modtage 500 besvarede skemaer i hver af de fire grupper (ældre og kontrolgruppe i henholdsvis Holbæk og Kalundborg). Spørgeskemaet blev derfor sendt til 850 personer i hver aldersgruppe i hver af de to byer inden for en defineret afgrænsning – udtrukket tilfældigt fra lister over beboerne i disse områder inden for de pågældende aldersgrupper. Plejehjemsbeboere i alderen 70 år og derover blev dog på forhånd udeladt. I alt indgår der i analyserne 998 spørgeskemaer fra de ældre og 893 fra personer i kontrolgruppen.

Resultater vedrørende ældre cyklister
Både de ældre cyklister og kontrolgruppen lægger størst vægt på, at der er cykelstier, de ældre dog endnu mere end kontrolgruppen. De ældre vælger hyppigere deres rute efter, hvor der er cykelsti og ikke så meget trafik, mens kontrolgruppen hyppigere vælger den mest direkte og hurtigste rute.

De ældre standser oftere i forbindelse med et venstresving end kontrolgruppen gør. Begge grupper bruger hyppigst de samme begrundelser, men hvor flere ældre, og især kvinder, gør det, fordi de er mest trygge ved at gøre sådan, er der flere i kontrolgruppen, der gør det, fordi det er for farligt at lade være. De ældre, der ofte cykler, er mere bange for at blive kørt ned under et venstresving, mens de ældre, der sjældent cykler mere tænker på, at det er trygt og gør det lettere at orientere sig. De ældre cykler sjældnere end kontrolgruppen over for rødt og kører sjældnere på fortovet og imod færdselsretningen på cykelstien. Disse former for adfærd begrundes oftest både af de ældre og kontrolgruppen med, at de ikke er tilladte og at det er for farlige.

Adfærd i forhold til færdselsloven
Blandt de ældre, der kan finde på at cykle i den forkerte retning, er der flere med dårligt helbred, og begrundelsen hos de ældre er oftere, at de gør det, for at undgå at krydse vejen. Som et eksempel på forskelle i adfærd mellem de to byer i projektet, Holbæk og Kalundborg skal det nævnes, at højresvingende biler i kryds vurderes farligere af de ældre cyklister i Holbæk end i Kalundborg. Hvis man som cyklist har ventet ved rødt lys, sker det ofte, at der er biler, der skal svinge til højre, når der bliver grønt. Dette kan være begrundelsen for, at man i Holbæk, hvor der er rimeligt mange lysregulerede kryds, oftere end i Kalundborg, hvor der kun er få lysregulerede kryds, nævner dette som farligt.

I Kalundborg nævnes derimod farligheden ved at svinge til venstre på cykel oftere end i Holbæk. Dette er en manøvre, som en lysregulering kan gøre lettere og mere overskuelig, hvis man står af cyklen og venter på grønt lys inden man fortsætter venstresvinget.

Afslutning
Projektets resultater giver et godt indblik i de ældres adfærd og baggrunden herfor, som kan medvirke til en øget forståelse af de ældres problemer og dermed blive til stor nytte i forbindelse med etablering af trafikale løsninger, der både tilgodeser de ældres ønsker til trafiksikkerhed og til mobilitet.

Reference
Bernhoft, I.M. et al. (udgives medio 2003). Ældre fodgængere og cyklister i byerne. Risikooplevelse og adfærd. Rapport 3, 2003. Danmarks Transport Forskning. www.dtf.dk eller www.netboghandel.dk.