Skolevejsprojekter i Odense Kommune – virker de?

I perioden fra 1986-1999 har Odense Kommune etableret i alt 108 skolevejsprojekter. Skolevejsprojekternes formål er at sikre farlige såkaldte ‘skole- og fritidsveje’, altså veje som børn i skolealderen benytter på deres rute til og fra skole og fritidsaktiviteter. En evaluering af skolevejsprojekterne viser, at projekterne forbedrer trafiksikkerheden – både for børn og voksne.

I Odense Kommune har man siden slutningen af 1970′erne udarbejdet skolevejsundersøgelser for kommunens skoler. Kommunerne har, ifølge lovgivningen, pligt til at sikre farlige skoleveje og pligt til at sørge for befordring, indtil skolevejene er sikre. Odense Kommune har lavet systematiske skolevejsundersøgelser på i alt 45 skoler, og hvert år afsættes der et beløb i anlægsbudgettet til etablering af skolevejsprojekter.

Som led i et europæisk forskningsprojekt, Target 2, er godt 100 skolevejsprojekter i Odense Kommune inkluderet i en statistisk analyse af projekternes samlede effekt fordelt på uheld og personskader.

I evalueringen indgår i alt 104 skolevejsprojekter sammenlagt til i alt 80 studieobjekter. Fordelingen på projekttyper er 19 krydsprojekter (studieobjekter) med i alt 20 skolevejsprojekter, 60 strækningsprojekter (studieobjekter) med i alt 83 skolevejsprojekter samt ét netprojekt indbefattende ét skolevejsprojekt.

Metode
Den trafiksikkerhedsmæssige effekt af skolevejsprojekterne er opgjort ved en før-og-efter uheldsevaluering med brug af en kontrolgruppe til korrektion af den generelle uheldsudvikling.

Foruden politiregistrerede uheld stillede Odense Kommunes sygehus registreringer til rådighed for evalueringen. Det viste sig dog, at en lang række af de sygehusregistrerede uheld alene kunne stedfæstes til vejnavne. For en stor mængde af disse uheld kunne det således ikke afgøres, om uheldet var sket inden for skolevejsprojekternes fastlagte fysiske afgrænsning. For kontrolgruppen var det endvidere kun muligt at indhente oplysninger om politiregistrerede uheld. Da specifikationerne for hhv. politi- og sygehusregistrerede uheld således var forskellige, blev der alene anvendt politiregistrerede uheld i de statistiske test af den trafiksikkerhedsmæssige effekt af skolevejsprojekterne. For hvert af de studerede skolevejsprojekter blev der dog lavet en opgørelse over antallet af sygehusregistrerede uheld.

Resultater
I 25 af de 104 undersøgte skolevejsprojekter forekom der ingen politiregistrerede uheld i hverken før- eller efterperioden. De resterende 79 skolevejsprojekter blev sammenlagt til 56 studieobjekter med politiregistrerede uheld. For halvdelen af disse studieobjekter skete en forværring af trafiksikkerheden, mens trafiksikkerheden blev forbedret for den anden halvdel.

Evalueringen viser, at skolevejsprojekterne har reduceret antallet af politiregistrerede uheld signifikant med 18%, svarende til 17,7 uheld pr. år. Der er ligeledes påvist et tendentielt fald i antallet af personskader på 20%, svarende til 8,8 personskader pr. år. Ifølge Vejdirektoratets trafikøkonomiske enhedspriser for år 2000 svarer dette til, at skolevejsprojekterne sparer samfundet for 15,7 mio. kr. i uheldsomkostninger om året, heraf omkring 1 mio. kr. om året i direkte udgifter for Odense Kommune. Besparelserne skal ses i lyset af, at kommunens anlægsudgifter til sikring af skolevejene i hele perioden har ligget i intervallet 1- 1,5 millioner kr. årligt.

En opdeling af skolevejsprojekterne på tiltag viser tydeligt, at det især er anlæg af miljøveje, stilleveje, bump, hævede flader og signalregulering, der har givet den gunstige effekt på trafiksikkerheden. Omkring to tredjedele af effekten skyldes disse forholdsvis få projekter (26 skolevejsprojekter).

Den trafiksikkerhedsmæssige effekt af projekter med cykelstier, -baner og -striber viser sig at være statistisk signifikant forskellig, hvor nogle projekter medfører en væsentlig forværring af trafiksikkerheden og andre en stor forbedring.